Den faglige del af opholdet i Lyon startede mandag morgen. En kongres organiseret af den Internationale Aktuarforening med fokus på AFIR/ERM (Actuarial approach for Financial Risks/Enterprise Risk Management), PBSS ( Pension Benefits and Social Security) og Livsforsikring. Kongressen forløb med en række foredrag, der var fælles for alle, og derudover var der mulighed for at vælge mellem forskellige præsentation inden for de nævnte emner. Jeg fokuserede på præsentationer inden for livsforsikring og herunder særligt på foredrag omkring Longevity eller på godt dansk levetidsforbedringer.Programmet for kongressen indeholdt, ud over den faglige del en række sociale arrangementer.
Allerede søndag aften var der arrangeret velkomstreception med champagne og små hapsere i Palais de la Bourse. Utrolig flot lokation, hvor loftet i salen i sig selv var imponerende.

Mandag aften var der arrangeret gallamiddag på Château de Saint-Trys, som ligger godt 40 minutters kørsel fra Lyon. Slottet ligger smukt med udsigt over græs- og vinsletter.
Slottet er i dag ejet af Grev og Grevinde Dorick de Brosses og der er mulighed for at leje lokaler på slottet til f.eks. bryllupper og desuden er der mulighed for at overnatte på slottet i ét af de fire værelser, som ligger i hovedbygningen. Alle værelserne har adskillige freskoer og trompe l'oeil og de har alle bevaret deres originale stil.
Søren og jeg var så heldige at få en rundvisning i hovedbygningen af Greven himself. Eller det vil sige, en udvalgt gruppe blandt de deltagende i kongressen var blevet inviteret på rundvisning. Vi troede, at vi fulgte gruppen til festsalen, men efter jeg én gang upassende havde sat mig i Grevens og Grevindens private møbler for at få et billede af mig som Grevinde (blev faktisk smidt væk fra sofaen af Grevinden herself), fandt vi ud af, at gruppen ikke var på vej til festsalen, men i stedet i gang med en længere rundvisning på slottet. Som de nysgerrige mennesker vi nu er, lod vi som ingenting og forsøgte efter bedste evne at passe ind under resten af rundvisningen.

Vi nåede trods den lille omvej frem til festsalen i tide til middagen - en middag som vi havde store forventninger til!
Der var i forvejen blevet reklameret med, at en to stjernet Michelen kok, Christian Têtedoie, ville stå for menuen. Inden middagen blev der serveret champagne og små appetizers, som Christian Têtedoie også havde stået for - en delikat opvarming til middagen. Selve middagen var utrolig lækker, men måske en lille smule for meget foie gras efter min smag, og samtidig alt for lidt vin.

Tirsdag eftermiddag var der arrangeret vinsmagningstur til Beaujolais, som ligger nord for Lyon. Efter cirka en times buskørsel fra Lyon centrum ankom vi til Château de la Chaize, en stor vingård (99 hektar), hvor selveste Hilary Clinton og de andre hustruer til G7 statsoverhovederne var til vinsmagning i 1996, da G7 topmødet blev afholdt i Lyon. Det lagde man da heller ikke skjul på - der hang adskellige billeder på væggene fra netop dette besøg.
Vinsmagningen foregik i den originale og meget store vinkælder fyldt med kæmpe store egetræstønder, som kunne rumme op til 100 Hl (hektoliter, 1 Hektoliter=100 liter). Vi smagte tre vine: Én rosé og to røde, der alle tre var udmærkede vine, men hvor den sidste rødvin klart var den bedste. Den sidste rødvin var produceret på gamle vinstokke, hvor udbyttet er mindre, men til gengæld opnås en kraftigere vin.

Efterfølgende gik turen til byen Oingt i Beaujolais, en lille og meget charmerende middelalderby, der er kategoriseret som én af Frankrigs smukkeste byer. Det skyldes blandt andet, at alle bygningerne i byen er bygget med den samme gyldenfarvede kalksten.
Nu var vi så også en lille smule trætte, men turen gik herefter til rådhuset i Lyon, hvor bl.a. borgmesteren for Lyon holdt tale for hele kongressen. Sjovest var dog nok at se rådhuset indenfor. Det er ikke noget, som alle og enhver får mulighed for. Alle rummene, som vi så, var malet gyldne fra gulv til loft og fyldt med diverse dekorationer.
Efter en lang dag vandrede vi trætte hjem i seng.