Ferie! Efter en lille måneds tid med konference og franskundervisning er det blevet tid til 14 dages roadtrip på tværs af British Columbia, Canada og besøg i Banff og Jasper Nationalpark. En tur som Catherine og jeg har snakket om i flere år og som endelig blev til virkelighed.
Efter en fantastisk smuk indflyvning til Vancouver, der ligger omgivet af bjerge på den ene side og havet på den anden side, gik turen i bil med en overnatning i Kelowna til Banff - en tur på knap 900 km. En fantastisk smuk tur, hvor vi gjorde flere stop undervejs for blot at nyde naturen eller hike i de omkringliggende bjerge.
De næste 9 dage brugte vi i Banff og Jasper Nationalpark i jagten på the canadian big five; hjort, elsdyr, elg, bjørn og ulv. Bjørnen var det dyr jeg allerhelst ville fange i kameraets linse, men samtidig også det af de fem dyr, som vi blev advaret mest mod. Da det var sæson for bær var flere områder i nationalparkerne lukket og i andre områder var der krav om at man altid gik mindst fire sammen og bar bearspray som forsvar i tilfælde af man skulle møde en agressiv bjørn, der ville forsvare sin unge. I området findes der to bjørnearter; black bear og grizzly bear. I vores rejseguide står bl.a. at hvis man støder på en agressiv grizzly og ikke har mulighed for at flygte eller jage den på flugt, så skal man rulle sig sammen på jorden, beskytte sit hoved og spille død. Møder man derimod en black bear, der er noget mindre, skal man tage kampen op... Heldigvis blev ingen af delene nødvendigt.
Allerede de første dage havde vi held med os, og vi fik hurtigt nogle fantastisk fotos af hjorte og elsdyr, der græssede ikke langt fra os. På tredje og sidste dag i Banff inden vi drog nordpå mod Jasper fik vi dog turens hidtil største adrenalin-sus. Til at starte med så vi den slet ikke. Vi var på vej tilbage til bilen efter en kortere tur ud til en bro over en flod, der førte ned til Lake Minnewanka. I forhold til nogle af de naturperler, der ellers findes i området ikke noget specielt, men på den anden side af floden var området afspærret, da der var set mange bjørne i området, så i vores jagt på en bjørn måtte vi lige ud og se om vi skulle være heldige at spotte en bjørn på den anden side af floden. Som sagt så vi ikke bjørnen første gang den passerede os inde mellem træerne et stykke fra stien, men heldigvis var der et par andre turister, der havde hørt den og set den på vej mod broen. Vi besluttede os for at følge efter dem tilbage til broen i håbet om at vi ville fange et glimt af bjørnen. Da vi først så den, gik der et sus i gennem både Catherine og jeg. Jeg tror hverken Catherine eller jeg vidste helt hvordan vi skulle reagere - skulle vi flygte eller blive og observere. Den ene af de to turister viste sig at være en parkbetjent på ferie, og jeg tror måske det var hans ro, som fik os til at blive og få denne uforglemmelige oplevelse. Han fortalte os også efterfølgende, at det var en black bear vi havde set og hvordan man kunne kende forskel på den og en grizzly. Tilbage til bjørnen. Først gik bjørnen over broen, og vi var alle hurtige til at træde nærmere for at få et glimt inden den forsvandt på den anden side. Det viste sig i midlertidig, at bjørnen havde en unge, der var blevet tilbage på samme side af broen hvor vi stod, så efter et kald fra ungen vendte moderen om i løb tilbage mod vores position, og det var her vi fik turens største adrenalin-sus indtil videre. Heldigvis løb bjørnen kun tilbage til sin unge og de gik derefter sammen over broen og forsvandt i skoven på den anden side. En fantastisk oplevelse som vi ikke kommer til at glemme foreløbig.
De næste to dage besøgte vi Moraine Lake og Lake Louise, der begge er ubeskriveligt smukke. Farven på vandet, der løber ned fra en nærliggende gletsjer er simplethen enestående, og speciel for hver af de to søer. Vi brugte en time i kano på Moraine Lake, der er vores favorit af de to. En god måde at opleve skønheden på, da man derved undgår kødranden af mennesker, der forsøger at få det bedste billede af de omkringliggende bjerge mens de spejler sig vandet.
I Jasper Nationalpark fortsatte rækken af de storslåede oplevelser i naturen. Blandt højdepunkterne var synet af en caribou med et kæmpe gevir, der fik resten af kroppen til at virke meget lille. Jeg kender ikke det danske navn for en caribou, men de minder om et elsdyr - bare lidt mindre. Derudover besøgte vi Athabasca gletsjer på en guidet tur udenom sprækker og møllehjul.
Efter 9 dages dyrejagt må vi konkludere, at vildmarken vandt. Vi nåede kun at se tre af de fem dyr vi satte ud for, mens elgen og ulven undslap vores ellers flittigt brugte kamera - vi tog i alt godt 1000 billeder i løbet af vores roadtrip.
Inden vi drog videre til Colorado for at deltage i en konference brugte vi de sidste tre dage af ferien i Vancouver, hvor vi fik tempoet lidt ned efter et hektisk program med flere hikes om dagen.
Efter en fantastisk smuk indflyvning til Vancouver, der ligger omgivet af bjerge på den ene side og havet på den anden side, gik turen i bil med en overnatning i Kelowna til Banff - en tur på knap 900 km. En fantastisk smuk tur, hvor vi gjorde flere stop undervejs for blot at nyde naturen eller hike i de omkringliggende bjerge.
De næste 9 dage brugte vi i Banff og Jasper Nationalpark i jagten på the canadian big five; hjort, elsdyr, elg, bjørn og ulv. Bjørnen var det dyr jeg allerhelst ville fange i kameraets linse, men samtidig også det af de fem dyr, som vi blev advaret mest mod. Da det var sæson for bær var flere områder i nationalparkerne lukket og i andre områder var der krav om at man altid gik mindst fire sammen og bar bearspray som forsvar i tilfælde af man skulle møde en agressiv bjørn, der ville forsvare sin unge. I området findes der to bjørnearter; black bear og grizzly bear. I vores rejseguide står bl.a. at hvis man støder på en agressiv grizzly og ikke har mulighed for at flygte eller jage den på flugt, så skal man rulle sig sammen på jorden, beskytte sit hoved og spille død. Møder man derimod en black bear, der er noget mindre, skal man tage kampen op... Heldigvis blev ingen af delene nødvendigt.
Allerede de første dage havde vi held med os, og vi fik hurtigt nogle fantastisk fotos af hjorte og elsdyr, der græssede ikke langt fra os. På tredje og sidste dag i Banff inden vi drog nordpå mod Jasper fik vi dog turens hidtil største adrenalin-sus. Til at starte med så vi den slet ikke. Vi var på vej tilbage til bilen efter en kortere tur ud til en bro over en flod, der førte ned til Lake Minnewanka. I forhold til nogle af de naturperler, der ellers findes i området ikke noget specielt, men på den anden side af floden var området afspærret, da der var set mange bjørne i området, så i vores jagt på en bjørn måtte vi lige ud og se om vi skulle være heldige at spotte en bjørn på den anden side af floden. Som sagt så vi ikke bjørnen første gang den passerede os inde mellem træerne et stykke fra stien, men heldigvis var der et par andre turister, der havde hørt den og set den på vej mod broen. Vi besluttede os for at følge efter dem tilbage til broen i håbet om at vi ville fange et glimt af bjørnen. Da vi først så den, gik der et sus i gennem både Catherine og jeg. Jeg tror hverken Catherine eller jeg vidste helt hvordan vi skulle reagere - skulle vi flygte eller blive og observere. Den ene af de to turister viste sig at være en parkbetjent på ferie, og jeg tror måske det var hans ro, som fik os til at blive og få denne uforglemmelige oplevelse. Han fortalte os også efterfølgende, at det var en black bear vi havde set og hvordan man kunne kende forskel på den og en grizzly. Tilbage til bjørnen. Først gik bjørnen over broen, og vi var alle hurtige til at træde nærmere for at få et glimt inden den forsvandt på den anden side. Det viste sig i midlertidig, at bjørnen havde en unge, der var blevet tilbage på samme side af broen hvor vi stod, så efter et kald fra ungen vendte moderen om i løb tilbage mod vores position, og det var her vi fik turens største adrenalin-sus indtil videre. Heldigvis løb bjørnen kun tilbage til sin unge og de gik derefter sammen over broen og forsvandt i skoven på den anden side. En fantastisk oplevelse som vi ikke kommer til at glemme foreløbig.
De næste to dage besøgte vi Moraine Lake og Lake Louise, der begge er ubeskriveligt smukke. Farven på vandet, der løber ned fra en nærliggende gletsjer er simplethen enestående, og speciel for hver af de to søer. Vi brugte en time i kano på Moraine Lake, der er vores favorit af de to. En god måde at opleve skønheden på, da man derved undgår kødranden af mennesker, der forsøger at få det bedste billede af de omkringliggende bjerge mens de spejler sig vandet.
I Jasper Nationalpark fortsatte rækken af de storslåede oplevelser i naturen. Blandt højdepunkterne var synet af en caribou med et kæmpe gevir, der fik resten af kroppen til at virke meget lille. Jeg kender ikke det danske navn for en caribou, men de minder om et elsdyr - bare lidt mindre. Derudover besøgte vi Athabasca gletsjer på en guidet tur udenom sprækker og møllehjul.
Efter 9 dages dyrejagt må vi konkludere, at vildmarken vandt. Vi nåede kun at se tre af de fem dyr vi satte ud for, mens elgen og ulven undslap vores ellers flittigt brugte kamera - vi tog i alt godt 1000 billeder i løbet af vores roadtrip.
Inden vi drog videre til Colorado for at deltage i en konference brugte vi de sidste tre dage af ferien i Vancouver, hvor vi fik tempoet lidt ned efter et hektisk program med flere hikes om dagen.