Fra Tahiti rejste vi til New Zealands nord ø hvor vi havde 12 dage. Der er virkelig meget at se på New Zealand, og allerede inden vi ankom til New Zealand vidste vi, at vi ville få travlt hvis vi skulle nå at se alle de fantastiske ting, som der nu er at se. Vi landende i Auckland og kørte derfra til Bay of Islands, en smuk bugt med omkring 150 øer af varierende størrelse. Den store oplevelse var her vores sejltur på katamaran og jagten på delfiner. Vi havde håbet at få lov til at svømme med vilde delfiner i bugten, men det blev desværre ikke muligt da der var unger i alle delfingrupperne, som vi mødte. Alligevel var det helt fantastisk at opleve de vilde delfiner lave alle mulige former for akrobatiske spring i luften.
Et af de andre steder vi besøgte var Turangi der ligger for foden af tre store vulkaner. Det er også her, at man kan gøre den famøse Tongariro Alpine Crossing, som er en af New Zealands Great Walks. Så den skulle vi selvfølgelig også gå. Turen er cirka 20 km. lang, og går mellem to af de tre vulkaner, den ene af dem kendt som Mount Doom fra Lord of the Rings. Det var en hård, men på samme tid virkelig flot tur. Desværre var det meget blæsende den dag og specielt da vi nåede toppen og skulle ned var vindforholdende ikke optimale. Vi var nødt til at holde fast i hinanden så vi ikke blæste væk. Dagen efter blev brugt på rekreation af vores ømme ben.

Efter 12 gode dage på nord øen tog vi videre til syd øen. Efter nogle travle dage på nord øen var det tid til at komme ned i tempo. Så Marlborough var første stop, kendt for deres hvidvin, specielt Sauvignon Blanc. Den første dag cyklede vi selv rundt til et par vingårde og anden dag var vi på en guided tur og besøgte en håndfuld vingårde. Vi havde egentlig forventet, at vi vi skulle smage en masse Sauvignon Blanc, men alle vingårdene havde et bredere udvalg. Specielt blev vi glade for Pinot Gris druen, som vi da også har haft rig mulighed for at smage sidenhen.
Et af de steder som vi har fået varmest anbefalet var Abel Tasman Nationalpart, så det var næste stop på turen. Størstedelen af parken, og specielt de smukkeste steder, er kun tilgængelige via ben eller båd. Og sejlet fik vi da gjort, både med vandtaxi og i kajakker. Det var her vi så de første sæler (og sælunger) samt blå pingviner på turen. Man kan næsten ikke forestille sig, at der i selv samme park lå adskillige lækre sandstrande.
Herfra gik turen hurtigt sydpå og ned til Queenstown. Klart den mest charmerende by vi besøgte i New Zealand. Byen ligger klemt ned mellem store bjerge og lige ud til en stor flot sø. De har, i modsætning til mange af de andre byen vi besøgte, formået at udnytte det flotte setting, som omgiver byen, så der var masser af hyggelig caféer og fed strandestemning, især præget af de mange unge mennesker som kommer dertil. En af tingene som byen er kendt for er det store udvalg af extreme sports. Vi fik da også vores eget adrenalinkick da vi skydivede fra 5 kilometers højde. Nok en af de fedeste oplevelser i begge vores liv!
Vi er nu ved afslutningen af vores ophold på New Zealand og i morgen går turen til Sydney.